Take IT Away Blog

Her finder du "take aways" omkring IT, så som IT-sikkerhed, Tips & Tricks, Office365, Cloud, Outsourcing og mere teknisk nørderi. God fornøjelse.

Alle artikler

3 tips til din domænestrategi

Cirkel-testNår din virksomhed skal bestille domæner, er det vigtigt, at I har brugt tid på grundige overvejelser, før der bestilles. Der er nemlig mange muligheder for at gå galt i byen, hvis ikke I har en klar domænestrategi.

Vi har i dette indlæg forsøgt at samle nogle af de overvejelser, vi mener, I bør gøre jer, når I skal købe domæner til jeres virksomhed.

Læg en plan

Lidt ligesom med privatøkonomien er det en god idé at have en langsigtet plan, når I skal lægge jeres domænestrategi.

Er der ikke en plan, kan det indledende indkøb nemt blive dyrere end nødvendigt og der kan opstå uforudsete udgifter i fremtiden.

Lav en liste af navne

Start med at lave en liste af need-to-have- og nice-to-have-domænenavne. Listen bruges primært til at identificere de domænenavne der er kritiske at registrere, men også til at afgøre hvilke der kan være gode at registrere, f.eks. for at beskytte sig selv eller til senere brug.

I listen bør der indgå domænenavn-muligheder som:

  • Firmanavnet
  • Registrerede varemærker
  • Produkter/brands
  • Bindestregs-domæner og sammensatte ord (f.eks. betydningsforskellen i dyrlæge eller dyr-læge)
  • Fonetisk enslydende ord eller stavefejls-domæner (f.eks. som håndklæde og hångklæde eller hindbær og himbær)
  • Domæner med og uden danske specialtegn (f.eks. æ bliver til ae, ø bliver til oe osv.)

 

Som del af en defensiv domænestrategi bør I overveje, om I skal indkøbe domæner, hvori der er taget højde for, at brugeren kan stave forkert og dermed lande på en ikke-ønskelig hjemmeside. Dette er nødvendigt, for at tage højde for det der kaldes "typosquatting". "Typosquatting" er, når domæner registreres af en tredje part med det formål at forveksle en officiel side med en falsk side. Det kan være for at give en dårlig oplevelse eller for at indsamle brugeroplysninger fra slutbrugeren. Typosquatting er ikke tilladt i Danmark og det er derfor muligt at indsende en klage via denne side til DK Hostmaster. 

Når I er færdig med listen af navne fra ovenstående tjekliste, så gennemgå den for at se navnene igennem for at identificere mulige stavefejls- og bindestregsdomæner.

Hvilke(t) Top Level Domain (TLD) skal købes?

Når listen af mulige navne er færdig, skal I tage stilling til hvilke Top Level Domain (TLD’er) virksomheden skal bruge, da det langt fra er nødvendigt at indkøbe alle TLD-variationer af et domænenavn. Helt generelt er .COM og .NET solide bud på TLD’er, I bør registrere.

Særligt .COM har et stærkt brand som ”firmaets TLD”, men husk at overveje om der også er, eller bliver, behov for nationale ccTLD’er (Country Code Top Level Domain) som .DK, .SE og .NO samt generiske gTLD’er (Generic Top Level Domain) som .ASIA, .BIZ og .SHOP.

Jeres overvejelser bør tage udgangspunkt i jeres målgruppe/slutbrugere. Hvem skal bruge domænet og hvor kommer de fra? Når virksomheden benytter et lokalt ccTLD, som f.eks. .DK, kommunikerer det til brugeren, hvor virksomheden opererer, mens gTLD’er kan hjælpe til at tematisere domænets indhold.

Har virksomheden base i Skandinavien kan det være en idé at registrere domænet med .DK, .SE og .NO. Henvender virksomheden sig i stedet til markeder i det sydlige Europa, kan det være .IT, .ES eller måske .EU, I skal overveje.

I denne øvelse bør I både overveje, hvad der er behov for nu, men også hvad der bliver behov for i fremtiden, hvis virksomheden står over for en udvidelse mod et nyt land.

Er domænet ledigt?

I dag er det ikke sikkert, at det perfekte domænenavn er ledigt. Der er nemlig rigtig mange om buddet. Isoleret set havde DK Hostmaster f.eks. i udgangen af 2017 registreret omkring 1,3 millioner aktive DK-domænenavne (kilde). 

Ligeledes udgav Verisign i Q2 2017 et estimat på at det samlede antal registrerede domæner, på tværs af alle TLD’s, var omkring 340 millioner. Der er altså en rimelig stor sandsynlighed for, at det ønskede domænenavn allerede er registreret og ejes af en anden.

Før I gør jer de store overvejelser, er det derfor vigtigt at finde ud af om domænenavnet er ledigt.

 

Lav et Whois-opslag

Skal virksomheden registrere et dansk domæne, kan I søge efter et DK domænenavn på DK Hostmasters hjemmeside og øjeblikkeligt få svar på, om domænet er optaget eller ledigt.

Er der tale om et udenlandsk domæne, vil den samme information typisk også kunne findes via en domæneudbyders hjemmeside, hvor en domænesøger vil kunne svare på domæners registreringsstatus.

 

Hvis domænet er optaget

Er det ønskede domænenavn optaget kan det i nogle tilfælde betale sig at kontakte domæneejeren (registranten) med henblik på at købe/overtage domænet.

 

For danske domæner

DK Hostmaster stiller ofte, men ikke altid, registrantens kontaktinformationer til rådighed. Hvis ikke registrantens kontaktinformationer er tilgængelige for offentligheden, er du nødt til at være lidt kreativ. Her kan det blive nødvendigt at lede efter et kontaktnummer på en eventuel hjemmeside eller evt finde informationen på LinkedIn. Hvis domænet ejes af en dansk virksomhed kan CVR-registret med fordel benyttes. 

Hvis virksomheden mener at have mere ret til et domæne, end den der har registreret det, kan der klages til Klagenævnet for Domænenavne. Det kan f.eks. være nødvendigt:

  • hvis et firmanavns domæne er taget
  • hvis domænet hedder det samme som et registreret varemærke eller
  • hvis domænet er til salg hos en såkaldt domænehaj og lignende.

Hvis ikke det nytter noget at klage, eller registranten ikke ønsker at sælge domænet, tilbyder DK Hostmaster en venteliste-funktion, hvor du kan få besked når domænet bliver ledigt. Prisen for at stå på ventelisten er i skrivende stund 75,- kr. årligt pr. domænenavn på ventelisten.

Men sats ikke på denne mulighed. For har registranten tilmeldt domænefornyelse til betalingsservice vil ventelisten i mange tilfælde være en langsommelig måde at få indkøbt domænet på.

 

For udenlandske domæner

Der gælder forskellige regler for om registrantinformationer er tilgængelig på de udenlandske domæner. Her er det ikke altid muligt at få kontaktoplysninger på registranten og man må f.eks. gerne købe domæner med henblik på videresalg.

Hvis ikke man kan købe domænet kan virksomheden i stedet forsøge at gøre krav på domænet via ICANN’s Uniform Domain-Name Dispute Reslution funktion, en slags klageinstans for internationale domæner (kilde).

Saml dine domæner

Der er sjældent noget mere irriterende end at skulle lede efter logininformationerne til ens domæneadministrationssystem, når der er behov for at rette i et domæne. Det er derfor en god idé at samle domæner på samme konto, der hvor det kan lade sig gøre.

 

Bestil under samme Bruger-ID

Bestilles der f.eks. flere .DK-domæner, er det muligt at bestille dem under samme Bruger-ID ved DK Hostmaster. Samles domænerne på samme Bruger-ID vil fordelen være, at der på DK Hostmasters selvbetjening vil være en samlet domæne- og fakturaoversigt for alle domæner.

Skal du senere bestille flere domæner, er det normalt muligt at angive et eksisterende DK Hostmaster Bruger-ID under bestillingen. Angives der ikke et eksisterende Bruger-ID ved bestilling vil der typisk oprettes et helt nyt Bruger-ID til det nybestilte domæne.

Er uheldet ude og domænerne er spredt over forskellige Bruger-ID kan registranten og den fuldmægtige initiere en overdragelse/omregistrering fra DK Hostmasters selvbetjening. På denne måde kan domænerne flyttes fra et Bruger-ID til et andet, så domænerne slutteligt samles på samme Bruger-ID.

 

Benyt samme navneserver

Overvej hvilken domæneudbyder virksomheden skal samle domæner hos.

Det er muligt at sprede domæner over flere navneservere på tværs af domæneudbydere, men når det sker, vil det typisk være nødvendigt at holde styr på flere logins for at administrere domænernes DNS. Det er der sjældent nogen grund til.

De fleste domæneudbydere har egne navneservere og giver mulighed for at domænets DNS kan administreres via et administrations-/selvbetjeningspanel. Nogle domæneudbydere tilbyder gratis adgang til DNS administration, mens andre tager en beskeden månedlig sum pr. domæne.

Er domænerne allerede spredt mellem flere udbydere kan der igangsættes en såkaldt Transfer af domænet, så domænets navneserver ændres.

Transfer igangsættes af den modtagende domæneudbyder og vil i nogle tilfælde kræve en EPP- eller Auth-kode af den afgivende domæneudbyder, før Transfer kan gennemføres. Det er kun internationale domæner der kræver EPP- eller Auth-koder i forbindelse med Transfer.

 

Vidste du at? 

Når du køber .DK domæner kan du tilkøbe en ekstra service ved DK Hostmaster der hedder VID, der står for Very Important Domain. Servicen koster 150,- kr. om året pr. domænenavn og tilfører ekstra sikkerhed til virksomhedens domænenavn, så vigtige handlinger skal godkendes af flere interne parter. Et VID domæne kan eksempelvis ikke slettes eller udløbe som følge af en menneskelig fejl eller hacking, da der altid vil være flere hænder involveret i sletningen.

Relaterede artikler

Hostnordic solgt til team.blue og IT Relation

Hostnordic solgt til team.blue og IT Relation Med baggrund i ønsket om at udvikle vores virksomhed med flere ressourcer og kompetencer er det med stolthed, at vi kan fortælle at Hostnordics outsourcing-enhed fremover bliver en del af IT-virksomheden IT Relation samt at Hostnordics hostingforretning bliver en del af hostingvirksomheden team.blue.

Hvad er IT-outsourcing? (Fordele & ulemper, typer, eksempler)

Vil du gerne vide lidt mere om, hvad begrebet IT-outsourcing dækker over? Så er du havnet det rette sted.  I dette indlæg dykker vi ned i: Hvad er IT-outsourcing Statistik: outsourcing i Danmark  Mest uddelegerede IT-funktioner Hvorfor hyrer virksomheder andre til deres IT? Ulemper  Fordele Typer af outsourcing Hvad skal jeg være opmærksom på? Hvad er IT-outsourcing? Gartner beskriver IT-outsourcing som "brugen af externe service providers til effektivt at levere IT-processer, applikationsservice og infrastrukturløsninger"(1). Alle typer af outsourcing har én ting til fælles: det involverer at hyre en tredje-part uden for din virksomhed til at tage sig af specifikke forretningsområder for dig. Virksomheder i alle størrelsesordener benytter sig af outsourcing for i stedet at kunne skyde energien efter deres kerneforretning. På den måde kan de stadig få det bedste output inden for det outsourcede område, hvor de oftest ikke selv mestrer de krævede kompetencer.   Ifølge statista forventes det, at tallene for outsourcing af IT-infrastrukturen i Danmark vil kravle opad i årene frem (2). Statistikken herunder viser omsæt-ningen på IT-infrastruktur i Danmark fra 2016-2021. I 2018 blev omsætningen indenfor dette område fremsat til en værdi på 1.434,9 millioner U.S. dollars. Markedet inden for netop IT-infrastruktur forventes at beløbe sig til omkring  1.546,2 millioner U.S. dollars i år 2021.Statistik: outsourcing i Danmark:

Hvad gør en hacker? (Hop med ind i hackerens 5 angrebsfaser)

Hackerangreb sker desværre oftere og oftere.  Faktisk har to ud af tre virksomheder været udsat for hackerangreb eller anden form for IT-angreb i løbet af 2017. Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv (1). Angrebene kan være alt lige fra  at stjæle informationer at lukke sider eller tjenester ned at fastlåse data for at få løsepenge I hvert 8. angreb har det ikke været muligt at stoppe hackeren.  Skræmmende, ikke sandt?   For bedre at kunne forstå og stoppe hackerne har vi derfor stillet os selv spørgsmålet:  Hvordan arbejder en hacker? Hvad gør  en hacker helt konkret, når vedkommende angriber os?  For at få svar på de spørgsmål har vi allieret os med en, der kommer så tæt på en hacker, som muligt - nemlig en af Danmarks bedste IT-sikkerhedseksperter; Kim Elgaard, Certified Ethical Hacker fra Arrow ECS Denmark A/S.