Datacenter

Hostnordic står for driften af webløsninger og IT outsourcing fra vores tre datacentre i Danmark, to i Viby J. og et i Ballerup.
 

Datasikkerhed
Vi foretager dagligt en fuld backup af dine data, som vi efterfølgende opbevarer sikkert i vores datacenter i minimum 14 dage. For at opnå den maksimale sikkerhed, opbevarer vi ligeledes din backup på en anden nøje udvalgt lokation.
 

Selvforsynende i 24 timer
Vi har vores eget nødstrømsanlæg, og vi er i tilfælde af strømnedbrud selvforsynende i op til 24 timer uden gentankning af diesel.

Vi har ligeledes vores egen dedikerede transformatorstation.
 

Traditionel køling og frikøling 
Vi anvender både traditionel køling og frikøling, hvor kuldeeffekten udefra anvendes til at køle luften i selve datacentret. Løsningen er yderst miljøbevidst og energibesparende, da den traditionelle køling herved kun bliver brugt i de varme sommermåneder. Vi er i dag i stand til at kontrollere luftstrømme og temperaturer helt ud i det fjerneste hjørne af lokalet. 
 

Fysisk sikring
Vi har sikret vores datacenter med den nyeste alarmteknologi og adgangskontrol. Hele bygningen bliver døgnet rundt overvåget af IP-kameraer med bevægelsesdetektorer, og i selve datacentret har vi yderligere sensorer, der måler luftfugtighed og temperaturer.

En sikkerhedsvagt patruljerer fast flere gange i døgnet, og i tilfælde af indtrængning på grund eller i bygninger, bliver vagten automatisk kontaktet. En hundepatrulje er ligeledes tilknyttet datacentret, 24 timer i døgnet.
 

Brandsikring
Vores datacenter er forsynet med et inergenanlæg, der effektivt fjerner alt ilt fra rummet i tilfælde af brand. Systemet anvender et avanceret "sniffer"-system, der inden for få sekunder opfanger eventuelle røgpartikler i luften.